Kategorier
Guides

Vælg den rigtige advokat

Uanset om du skal udarbejder et testamente, står midt i en skilsmisse, eller skal lægge sag en, er det vigtigt at vælge den bedst mulige advokat til sagen. Jeg vil i denne artikel komme ind på hvordan du kan finde den bedst mulige advokat til at hjælpe dig.

Hvor skal man starte

Udover telefonbogen, internetsøgning og dit netværk, der muligvis kan anbefale en advokat, er der flere andre måder at finde en kvalificeret advokat på. Mange advokater tilbyder en gratis indledende konsultation. Udnyt dette, og brug mødet til at afgøre, om advokaten virker ærlig og forstående. Ser advokaten for eksempel dig i øjnene, når han / hun taler med dig, eller ser han eller hun på jorden? Spørg også ind til, hvordan det er gået i lignende sager, og hvordan dine chancer er. Lyder advokaten usædvanligt optimistisk og ikke fortæller dig nogle af de risici og omkostninger der kan være i forbindelse med sagen, er det et rødt flag. Før du indgår ethvert samarbejde med en advokat, er det vigtigt at du har en god mavefornemmelse i forhold til ærligheden hos advokaten. Det ville være så foruroligende at finde ud af, at advokaten, der repræsenterer dig, ikke kan hjælpe din sag

Vælg den grundige advokat

Det indledende møde eller samtale med advokaten kan også hjælpe dig med at afgøre, om de er opmærksomme, og lydhør overfor dine behov. Sørg for at spørge advokaten, hvordan de vil have det med, hvis du ringer til dem rigtig tit under forløbet for at diskutere eventuelle bekymringer, du måtte have. Hvis han / hun tøver, kan det indikere, at det bliver besværligt at få den rette kontakt til advokaten, inden og under. Der er ikke noget værre end at have en advokat, der ikke vil svare på dine forespørgsler eller høre om dine bekymringer undervejs.

Andre spørgsmål, der bør stilles:

  • Får jeg løbende opdateringer om status på sagen skriftligt eller pr. telefon?
  • Vil du være den primære kontaktperson, eller vil det blive uddelegeret til en anden?

Find en advokat du kan betale for

At finde det rette advokatfirma, har i nogle tilfælde noget med økonomi at gøre. Det nytter ikke noget at bruge en advokat, du ikke har råd til at betale. Gør det klart når du kontakter en advokat, hvor mange penge du har til rådighed, og spørg om de kan levere i den prisklasse. Prøv at få et skøn over, hvad sagen vil koste, og få det på skrift, så du har et konkret tilbud at gå ud fra. Dette vil forhindre uønskede overraskelser.

Brug en erfaren advokat

Selvom det er vigtigt at have en advokat, som du kan stole på, er det lige så vigtigt, at de har lang erfaring inden for den slags sager, du skal i retten for. Det er en god ide at vælge en advokat der har rigtig mange sager i rygsækken. Det gør at der er mere erfaring at trække på og advokaten vil typisk også være mere selvsikkere når de skal repræsentere dig i retten. Der er mange advokater, der har “specialer” Det vil sige at de har dygtiggjort sig inden for et eller flere områder.

Bid mærke i størrelsen på advokatfirmaet

Der er fordele ved at hyre en advokat fra et lille firma. I de fleste tilfælde får du en mere personlig, hurtig og jordnær person. Derudover vil advokaten, typisk være billigere end det store firma, da han / hun har betydeligt færre udgifter. I de større firmaer vil der ofte være rigtig mange sager i luften, og derfor har de måske ikke det samme overskud. At vælge et stort firma kan også have nogle fordele. De har typisk flere ressourcer med hensyn til penge og arbejdskraften til at undersøge din sag og til at udforme en strategi. Når alt kommer til alt, handler det om at finde en advokat du føler dig tryg ved, ikke størrelsen på firmaet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *