Kategorier
Guides

Energibesparelse

Mennesker bliver generelt mere bevidste omkring muligheden for energioptimering af deres bolig. Det er godt for miljøet, man spare penge på at opvarme huset, og så stiger ejendomsværdien. Desuden er det noget lettere at komme af med et hus med et energimærke A, fremfor C. Man plejer at sige at for hvert energimærke i den ene eller anden retning, har en betydning på 100.000 kr. Det kan være svært at gennemskue hvilke muligheder, der er billigst og kræver mindst. Det er en investering, der vil tjene sig selv hjem ved besparelser på varmeregningen. Skat ændrer lidt i håndværkerfradraget hvert år, men specielt ved energioptimering plejer man at kunne få et fradrag på. F.eks i 2020 kan man få 12.500 kr i fradrag pr. person i husstanden. Læs med her og bliv klogere på hvordan du kan energioptimere.

Hvad er energioptimering?

Energioptimering er et tiltag der består i at analysere bygningen for utætheder og steder hvor der godt kunne være mere isolering. F.eks på loftet var der i gamle dage et krav på 100 mm. isolering, i dag hedder den 250 mm. Det handler om at isolere huset bedst muligt, og samtidig gøre at huset er helt tæt, så varmen ikke bare fiser ud til gråspurvene. Energioptimering kan også bestå i at have nogle nye elementer i hjemmet med at bedre energimærke, f.eks komfur, opvaskemaskine, tv og fryser.

Efterisolering af vægge, gulv og luft

Man starter med at få udført en termografiske undersøgelse. Den gør at man ved hvor der skal sættes ind med ekstra isolering. I et almindeligt hjem forsvinder godt 32% af alt varmen ud gennem væggene. Hvis huset har hulmure, kan man få lavet en hulmursisolering, ellers kan man få lavet en udvendig isolering, der samtidig også giver huset en helt ny facade. Varme søger altid opad, derfor er det en god ide at have minimum 250 mm. på loftet. Hvis der skal etableres gulvvarme, skal man sikre sig at gulvet har den rette mængde isolering.

Udskift din varmekilde til en ny energibesparende

Er dit varmeanlæg eller fyr er mere end 10 år gammelt, vil du helt sikkert kunne spare nogle penge ved at udskifte til et nyere. Når du anvender et nyt anlæg, vil du hurtigt opleve store besparelse på varmeregningen. Det er en større udgift nu, men på den lange bane kan det helt sikkert godt svare sig. Hvis du bor et sted hvor der er fjernvarme, vil det typisk være den bedste løsning.

Udluftning af huset

Det er en rigtig god ide at sørge for at lufte ud mindst en gang i døgnet. Det giver et bedre indeklima, og er godt mod udvikle astma eller allergi. Men man kan hurtigt glemme at man har vinduerne stående åbne, og så giver man altså afkald på en masse varme. Sæt eventuelt en alarm på mobilen og husk at sluk for radiatorer, mens du har vinduerne åbne.

Udskiftning af vinduer og døre

En del af varmen kan også forsvinde hvis du har gamle døre og vinduer, eller slidte fuger omkring. Holder du hånden over et ældre eller punkteret vindue, kan du mærke at der er koldere. Udskift dine døre og vinduer med nogle nye, mere energivenlige.

Energioptimering af ventilationsanlæg

Et ventilationsanlæg har den store fordel at den løbende udskifter luften i dit hjem. Det giver et meget bedre indeklima, et sundere hus, og så er det godt for dit helbred. Har du det installeret i hjemmet eller på din arbejdsplads, modvirker det også at der kommer svamp, fugt og forurenet luft ind fra gaden.

Du kan energioptimere dit ventilationsanlæg på flere måder. Den største gevinst kan imidlertid hentes, når varmegenvindingen fra anlægget er med til at opvarme den friske luft, der blæses ud. Et nyt ventilationsanlæg har typisk en tilbagebetalingstid på 3-5 år.